HVOR ER VÆK?

Affald er ikke væk selvom du ikke kan se det længere. Læs her hvad der sker med dit affald.

PAPIR

Spar på det!

Du sidder sikkert med papir hver dag. F.eks. papirer fra skolen, bøger, blade eller reklamer. En husstand smider 188 kg pap og papir ud årligt. Det er nok til at fremstille mere end 6.000 æggebakker! Et kilo aviser - eller andet papiraffald - kan nemlig blive til 32 æggebakker.

Det meste nye papir er lavet af træ. Det forurener meget at lave helt nyt papir af træ. Faktisk mere end at lave plastik. Derfor skal papir genanvendes.

I dag indsamler og genanvender vi kun halvdelen af det papir, som bliver brugt i Danmark. Tænk! Når du afleverer dine gamle tegninger eller skolehæfter til genanvendelse, så kan de ende med at blive lavet om til noget andet papir, som måske bliver til et smart modeblad for filmstjerner i Paris. Eller måske bliver papiret til nye skolebøger eller Anders And blade.

Din familie kan også vælge at spare på papiret ved fx. at se reklamer på jeres computer i stedet for at få papirreklamer.

BLIV ENDNU KLOGERE:
Sådan laves og genanvendes papir (1:48)

Hvor kommer papiret fra? (YouTube 5:17)
Passer du på papiret? (YouTube 1:16 - børn fortæller)