SKRALDEPROFESSOREN

Har du spørgsmål om affald kan du spørge skraldeprofessoren.
Send en e-mail til professoren på: skraldeprofessoren@renovest.dk

SPØRGSMÅL OG SVAR

Mikkel:
Hvad er den bedste måde at få en skole til at genbruge plastik?
Svar fra skraldeprofessoren:
Jeg antager, at du mener "genanvende" - altså at plast sendes til fabrikker som laver det om til "nye" og andre produkter i plast. Ellers må du skrive igen.

Jeg tror en god måde at motiverer mennesker til at sortere plast og andre ressourcer, så det kan genanvendes, er ved at give dem viden omkring hvorfor det er vigtigt, og hvilken forskel deres indsats gør for fx miljøet.

Dernæst er det vigtigt, at man på skolen og hjemme laver et system så det er let at sortere i dagligdagen.

Birthe :
Hej Må man sætte en gammel cykel ud til storskrald? Mvh Birthe
Svar fra skraldeprofessoren:
Hej Birthe. Ja, Storskrald kan tage cykler med som 'Jern og metal'. Du kan evt. også aflevere din cykel i en genbrugsbutik - så kan den genbruges eller måske kan nogen bruge den som reservedele til en anden brugt cykel.

Lise :
Dette er ment helt ærligt. Når man har en stor hund og gerne vil rydde op efter den - i hvilket rum skal så hundelort-posen? Det er jo både plastik og så det andet?

Men venlig hilsen, Lise
Svar fra skraldeprofessoren:
Hej Lise. Tak for et super godt spørgsmål. Hundelort, som du jo samler op efter din hund, skal i dagrenovation. Dagrenovation er fx. baby-bleer, mælkekartoner, madpakke papir og andet snasket pap, papir og plast.
Altså det 'rest' affald som ikke kan genanvendes og som ender på forbrændingen.

Du kan se spændende små film om hvad der sker når din skraldepose bliver brændt, på Skraldeskolens hjemmeside under "Hvor er væk" og Skraldeposen.

Melek :
Er det lovligt at skralde elektronik? Eksempel: hvis Elgiganten ikke har låst deres containere og de står frit tilgængeligt, er det så ulovligt at tage en mikroovn, høretelefoner osv.?
Svar fra skraldeprofessoren:
Det korte svar er nej. For det første skal du nok ikke tage ting på andres grund

For det andet så er der det som kaldes for producentansvar, når der er tale om elektronikaffald. (EU lovgivning).

Man kan sige, at elektronikaffald er ejet af dem som producerer og importerer elektronik. I Danmark kaldes det 'Dansk Producent Ansvar'.

Det betyder, at dem som producerer og importerer elektronisk udstyr har pligt til at 'tilbagetage' - altså indsamle elektronikken igen, når vi forbrugere smider det 'væk' som affald.

Reglerne er bl.a. indført for at tilskynde elektronik producenterne til at fremstille miljøvenlige produkter.

Jeg tænke, at en af tankerne bag loven fx er, at når man selv kommer til at stå med affaldet bagefter, så vil man nok være mere motiveret til at producerer noget som fx lettere kan sorteres og genanvendes.

Britta :
Hej  skraldeprofessor. Vil gerne vide i hvilken affaldscontainer jeg anbringer  bleer og trusseindlæg ?  og evt. andre specielle kasseret materialer fra badeværelset ?

Mvh.  Britta
Svar fra skraldeprofessoren:
Hej Britta. Tak for dit super relevante spørgsmål. Bleer, trusseindlæg, vatpinde, skumgummiklude mv. skal i dagrenovation. Alt som er beskidt og 'snasket' og som ikke kan skylles, skal i dagrenovation. (fx. beskidt og 'snasket' papir, pap og blød plast)

Shampoo flasker og lign. skylles jo når du bruger de sidste rester. Derefter skal de i din container hjemme til hård plast. Rester af medicin, cremer, neglelak mv. skal i den røde miljøkasse, sammen med fx. tomme spraydåser. Den bløde plast omkring fx 10 ruller toilet papir kan du samle og afleverer til storskald eller på genbrugspladsen.

Mon det dækker det affald som vi typisk laver fra badeværelset? Ellers er du altid velkommen til at skrive igen.

Ricki:
Hej.  Jeg hedder Ricki, jeg var her 3 november 2014. 
Jeg ved ikke om man rigtigt kan lave en fingerring ud af 3 printplader fra en mobil. Er det noget I kan svare mig på? Tak

 Hilsen Ricki 4 kl.
Svar fra skraldeprofessoren:
Hej Ricki - det var super spændende at have besøg af din klasse i dag. I bliver nogle mega seje Affaldsagenter!

Din lærer fik en dvd med hjem på skolen, som viser hvordan guld, sølv og andre metaller sorteres ud af gammelt elektronik. Ja, 3 printplader indeholder nok sølv til en fingerring. Det er selvfølgelig et gennemsnit - ringe har jo fx forskellig størrelse.

Når affaldet skal genanvendes og laves om, så er det sjældent noget som du eller jeg selv kan gøre.
Det kræver specielle teknikker på fabrikker som har maskiner og viden til det.
Fx. indeholder elektronik jo farlige stoffer. Så husk at aflevere det på genbrugspladsen i elektronik. Se her hvad der sker med elektronik

Lissy :
Hej. Hvad gør jeg med tobaksdåser, som jo består af pap, plastiklåg og metalbund?

Og skal de små mælk man køber i 1/2 L, bortskaffes sammen med plast, da de jo ikke er lavet af pap som almindelige mælkekartoner? Mvh Lissy
Svar fra skraldeprofessoren:
Hej Lissy. Tak for dit spørgsmål. Vi er vilde med nysgerrige mennesker som vil vide mere!!

Tobaksdåser skal i brændbart/dagrenovation. Du er dog meget velkommen til at skille dåsen ad og putte hhv. låg i plast og bund i metal. Pappet skal i brændbart/dagrenovation, idet det er lamineret med folie på indersiden.

De små ½ mælk som du taler om, kender jeg ikke lige. Men hvis de udelukkende er plast, som fx flasker med 'Jensens sovs', juice eller lign. skal de bare skylles og i plast. Husk - låget skal separat i.

PS: Alm. mælkekartoner skal i dagrenovation, da de er plastbelagt pap/karton.
PPS: På Renovest hjemmeside finder du en online sorteringsvejledning - med næsten alt ;-) Hvis du søger via mobil får du automatisk en mobil venlig løsning.

Lærerstuderende, University College Nordjylland:
Hvad sker der med de farlige stoffer, som filteres fra når affald brændes på kraftvarmeværket?
Svar fra skraldeprofessoren:
Virkelig relevant sprøgsmål! Det er en lidt længere, men SUPER spændende forklaring.
Skraldeskolen er med til at lave hjemmesiden www.affald.dk. Her skal du første vælge hvor svær/detaljeret (klassetrin) forklaringen skal være. Vælg så tema "Forbrænding" og find artikler mv. på Affald.dk


Sara og Freja:
Hvor meget elektornik modtager Renovest og hvad sker der med det?
Svar fra skraldeprofessoren:
Tak for jeres spørgsmål. I 2013 afleverede borgerne i Vesthimmerlands Kommune 315.200 ton elektronik på genbrugspladserne.

Elektronik består af en masse metaller (på fx printpladerne), glas og plast. Delene i elektroniske produkter kan stamme fra hele verden (det fourener og skaber meget affald at lave helt nye ting som du kan købe).

Dem som laver elektronik - køber delene ind og samler dem til et produkt.

Når elektronik går i stykker og skal "smides væk", skal disse materialer (metaller, glas, plast osv) selvfølgelig genanvendes og laves om til nye ting.

Se hvordan elektronik genanvendes her på siden under "Hvor er væk"

Rasmus, 6 kl.:
Hvordan kan vi minimerer "Henkastet affald" (affald i naturen).
Svar fra skraldeprofessoren:
Virkelig godt spørgsmål! Det vil jeg også gerne selv vide!

Henkastet affald ser grimt ud, det skader miljø, dyr og mennesker. Man får faktisk bøde for at smide affald i naturen - hvis det bliver opdaget.
Din kommune bruger også MANGE PENGE på at rydde op efter henkastet affald.

Jeg håber og tror på, at når du og andre deler vores værdifulde viden om hvor slemt det er at smide affald i naturen - så vil det påvirke folk og gøre dem kloge nok til, at tage deres affald med hjem i skraldespanden eller sortering.

Se mere her på siden under "FAKTABOKSEN" eller fx på www.affald.dk

Magnus :
Jeg vil gerne spørge om, hvor lang tid kan forskelligt affald ligge i naturen?
Svar fra skraldeprofessoren:
Affald i naturen bliver ALDRIG helt væk - med mindre nogen samler det op.

Efter LAAAAAAAANG tid smuldrer eller opløses affaldet bare i bitte små stykker - men det ligger jo stadig i naturen.

Nogle gange tager det mange 100 eller mange 1000 år! Klik her for at se nedbrydningstider i naturen.

Mette fra 4. kl:
Kan man genanvende træ?
Svar fra skraldeprofessoren:
Ja, det kan man.

Hvis der er træ fra fx. døre og skabe, så skal det afleveres på genbrugspladsen. Fra Renovest sender vi det til en fabrik som laver træet til nye spånplader. Måske bliver træet så til en ny dør eller et nyt skab - og det kan ske mange gange. Smart, ik?

Hvis det er træ i fx. en gammel sofa eller andre ødelagte møbler, hvor der også er stof på, så kan træet nyttiggøres. Når du afleverer det på genbrugspladsen, så ender det på kraftvarmeværkog bliver til varme og strøm.

Hvis det er træ som du fælder hjemme i haven, så kan du jo få varme i brændeovnen. Små grene som du ikke skal bruge, kan blive til kompost, enten ved at du afleverer grene på genbrugspladsen, eller hvis du har en kompostbeholder hjemme.

Sigen fra 1. kl:
Kan man genanvende TV?
Svar fra skraldeprofessoren:
Ja det kan man. Et TV er elektronik affald. Se her hvad der sker med elektronik

Signe og Signes far:
Kære skaldeprofessor!
Min far og jeg har et spørgsmål til dig om deponi, vi vil gerne vide hvor mange procent af affald der bliver til deponi da vi ikke kan finde ud af det på internettet.

På forhånd tak!
Mv. Signe
Svar fra skraldeprofessoren:
Hej Signe og Signes far.

Tak for et super spændende spørgsmål.

Der deponeres affald på lossepladsen fra erhverv og husstande, og KUN affald, som ikke kan genanvendes, forbrændes eller specialbehandles.

I 2014 modtog lossepladsen i Oudrup 9.585 ton affald til deponering fra vores ejerkommuner. Det svarer til 11 % af affaldsmængden og er et fald på godt 10 % i forhold til 2013.

Generelt er deponi mængder dog stigende. Blandt andet fordi der kommer nye byggematerialer på markedet, som er sværere at genanvende, og pga. gamle byggematarialer som indeholder farlig stoffer som bly og PCB.

Jeg har sendt jer en figur på mail.


Henrik fra 5. kl:
Min brune hamster er død. Må man putte en hamster i sin skaldepose?
Svar fra skraldeprofessoren:
Øv med din hamster!
Ja, små kæledyr som en hamster må du faktisk gerne ligge i din affaldssæk. Du må også begrave din hamster, hvis du har en have.

Benjamin, 9. klasse (Fyn):
Vedr. Affald - Tror du menneskeheden forurener mere  i fremtiden ?
Svar fra skraldeprofessoren:
Hej Benjamin.

Som emne skriver du "affald" og jeg antager at du netop mener affald - når du i teksten skriver "forurening" (som jo kan være mange ting).

Om mængden af affald øges i fremtiden afhænger jo bl.a. af økonomi og regler for fx. genanvendelse. Jo mere vi har råd til at købe - jo mere affald skabes der ofte. Når der opfindes og produceres nye ting - så producerer det jo affald. Både under produktion og når vi senere smider ting 'væk'.

Til gengæld er der nu stor fokus på at genanvende materialerne igen. Altså at de ting vi smider 'væk' skal have et nyt liv som et andet produkt.
I Danmark er det fx. besluttet, at vi skal genanvende 50 % af husholdningsaffaldet inden år 2022.
Derved sikrer vi at tundåsen bliver lavet om til en cykel, en gryde eller lign. At sæbebøtten måske genopstår som del af en fleecetrøje eller at cornflakespakker fx. genopstår som toiletruller - osv.

Når vi genanvender materialer igen og igen - så forurener vi mindre og sparer på ressourcerne.
Så tænk dig om når du og din familie køber mad, tøj mv. - og husk at sortere, når I smider 'væk'.

Held og lykke med din opgave :-)

Muhammed:
Vi har lige været på Skraldeskole. Hvor mange cigaretskod var det nu at der bliver smidt i Danmark hver dag?
Svar fra skraldeprofessoren:
Der bliver smidt 9 mio. cigaretskod i Danmark HVER ENESTE DAG. Vildt !

Vi skal huske at bruge skraldespanden ellers ender det måske sådan her