GÆSTEBOGEN

Send os din hilsen og få den på vores hjemmeside. Skriv til Lene Røge på lsr@renovest.dk.

GÆSTEBOGEN 2013

Skole: Haverslev skole
Klasse: 4. klasse og Bente
Dato: 22-11-2013

Haverslev skole har sendt os nogle rigtige flotte tegninger som børnene har lavet efter deres besøg på Skraldeskolen.

Klik her for at se tegningerne.

Skole: Fjerritslev skole
Klasse: SG-Klassen
Dato: 19-03-2013

Min klasse og jeg havde en RIGTIG GOD dag hos jer i fredags. Marianne var "super" til eleverne, stor ros til hende! De nød også at være vores egen lille klasse, så godt vi alligevel ikke havde pige-klassen med, tænker jeg her bagefter. Desværre havde jeg glemt kamera fra skolen, jeg ville gerne at eleverne fulgte op med en power-point. Hvis du har nogle billeder du kan sende til mig via mail kan det måske virke?

mvh Merete Klemmensen
Fjerritslev skole, SG-klassen

Skole: Nibe skole
Klasse: Indskoling
Dato: 01-02-2013

Vi har nu haft mulighed for at samle vores tanker omkring modul 2 på Skraldeskolen. Børnene var meget begejstrede, og vi har talt med flere forældre, som fortæller, at de har hørt og lært meget i hjemmene efterfølgende. Vi synes, at det er en rigtig god ide, at børnene skal medbringe en lille hjemmeopgave på modul 2. Børnene fik samlet en masse pap, karton m.m. Det er positivt, at der først bruges tid på repetition og derefter bruges tid på praktiske opgaver og en tur ud på pladsen. I forhold til det faglige indhold på modul 2 tænker vi, at I skal være opmærksomme på, at I ikke vil for meget på for kort tid. Når det er så små børn, er det vigtigt, at der er god tid til pauser og spisning af frugt og madpakker. Pas på med lange forklaringer og "fine" ord, det går børnene kolde i.

Efter vores sidste beøg hos jer har jeg endnu engang reklameret for jer på vores PersonaleIntra........Jeg håber, at I får besøg af mange børn fra Nibe i fremtiden.

Venlig hilsen, Tanja Agesen

Skole: Lounsgaard
Klasse: ?
Dato: 25-01-2013

Tak fordi vi måtte komme på skraldeskole. Eleverne havde en god dag og vi har nu indført vores eget skraldesystem herhjemme, måske vender vi tilbage til modul 2 hvis eleverne trænger til en genopfriskning.

Mine kollegaer og jeg snakkede om, at en af grundene til, at vi (folk) ikke er særligt gode til at sortere vores affald er, at vi ikke har lært det. Så måske I engang skulle udvide til at undervise voksne, måske med et foredrag eller noget. Det var bare en tanke :-)

Tak for en god dag (vi fik da også købt lidt i butikken)
mvh Annette Andersen

Skole: Brovst skole
Klasse: 4. klasse
Dato: 22-01-2013

Her får du lige lidt feedback på modul 2 besøget fra de tre 4. Klasser fra Brovst.
Jeg var afsted med 4.a først. Vi havde store forventninger, men de blev desværre ikke indfriet. De to andre besøg med 4.b og 4.c var til gengæld super gode. Tina fangede eleverne med sin energi, og vi havde nogle super dage. Emnerne fra modul 1 blev kun kort ridset op, således at vi kunne komme videre med nye ting. Pappet blev denne gang vejet med en elev på en badevægt.
Stor ros til Tina. Hun har gjort det nemt for mig at starte grønt flag projektet op.
Vh. Morten Buch Brovst skole

Skole: Ørebro skole
Klasse: 3. Klasse
Dato: 09-01-2013

Hermed følger evalueringen af vores besøg i går, den 9.januar.

Eleverne sagde flg:
- sjovt at lære på en sjov og hyggelig måde
- hyggeligt fordi vi har lavet nogle sjove ting
- spændende at prøve noget nyt
- hyggeligt, spændende og sjovt. Vi har lært nyt
- hyggeligt og sjovt - og så har vi endda lært noget
- for en gangs skyld har det været sjovt at være i skole
- sjovt at se film. De var gode
- en sjov skattejagt
- meget sjovt. Lærte meget om sortering
- sjovt at blive affaldsagent
- godt at lære at sortere skrald

Magnus' første kommentar, da vi sad i bussen var: Det var bar' pissesjovt. Skal vi ikke herud igen en anden dag :-) Sidst, men ikke mindst vil jeg takke for en god og lærerig dag. Vi kommer helt sikkert tilbage og tager modul 2 :-)

Hilsen
Anne, Ørebroskolen