HVOR ER VÆK?

Affald er ikke væk selvom du ikke kan se det længere. Læs her hvad der sker med dit affald.

DÅSER

Kan dåser flyve?

Dåser bruges fx. til sodavand, øl, tun, majs eller kattemad. Dåser med pant kan afleveres i en butik.

Når du har skyllet madrester af, så kan dåser komme i din glas/metal container derhjemme - eller de kan afleveres på genbrugspladsen.

De fleste dåser er lavet af et metal, der hedder aluminium. Det er et meget let og stærkt metal, som let kan smeltes om til nye dåser eller til andre ting af aluminium. Det kan for eksempel være cykelstel, sølvpapir, computer - eller et fly.

Ved at genanvende de tomme dåser kan man spare meget energi. Det kræver nemlig 16 gange så meget energi at lave en dåse ud af nyt aluminium, som hvis man bruger aluminium fra brugte dåser. Den energimængde, man sparer ved at genanvende Ún dåse, er nok til at holde din computer kørende i 8 timer. Ved at genanvende 500 dåser sparer man lige så meget energi, som et fjernsyn bruger, hvis det er tændt i halvandet år.

Når man smider dåser i skraldespanden, er det som at smide penge i skraldespanden. Dåser smelter og ødelægger forbrændingsovnen, og ender til ingen nytte i slaggen. Se mere her.

BLIV ENDNU KLOGERE:
Film: Følg dåsen (4.30)

Se hvor metal kommer fra? (2.01)
Hvor skal dåsen hen? (3.37)